CASE: En kvindelig klient sidst i 40’erne henvendte sig med problemet: “Jeg har været træt i 10 år.” Samtidig med hendes udtalelse, kom et dybt “suk” og det var tydeligt at se, hvor meget det tyngede hende.

Jeg spurgte om vi kunne lege med tanken om, at hun skulle byde velkommen til trætheden.  Kvinden vrængede ansigtet i væmmelse og sagde “fuck trætheden”.

Jeg svarede: “Jeg kan virkelig godt forstå, hvorfor du siger “fuck” til trætheden. Det lyder til, at den har været en ret uvelkommen gæst de sidste 10 år. Grunden til jeg spørger, om du kan byde velkommen til den er, at jeg tænker det må være enormt hårdt at kæmpe en uendelig kamp for at fjerne noget, der bliver ved med at være der.

Nu har du prøvet at kæmpe i 10 år. Og som et kompetent menneske, så er jeg sikker på, at hvis kamp var den rigtige løsning, så ville du have fjernet trætheden allerede. Men den er der stadig. Mit forslag er derfor, at at du – bare som en prøve – forsøge at stoppe kampen og tage imod trætheden, som om den var en velkommen gæst i dit hus.”

Kvinden var stille et stykke tid. Hun endte med at acceptere præmissen om, at prøve noget andet. Det var jo derfor, hun kom i terapi, som hun sagde. “Men hvordan byder jeg velkommen til noget jeg hader så inderligt?” spurgte hun.

Hertil undersøgte vi, hvordan hun normalt ville byde velkommen til gæster. Hun ville se dem i øjnene, hun ville enten give hånd eller kramme og så ville hun invitere dem indenfor. Aldrig ville hun sige “fuck” til gæster – uanset om det var den irriterende underbo eller hendes bedste veninde.

Jeg sagde: “På samme måde skal du både velkommen, når du mærker træthed. Se den i øjnene, anerkend dens tilstedeværelse, giv evt. dig selv et omsorgsfuldt kram, og inviter den inden for. Den banker på uanset hvad, så i stedet for at stå og holde for døren, hvilket man bliver enormt træt af, så lad den komme ind og deltage i det, du foretager dig.”

Kommentar: I casen ovenfor, var det særlig trætheden, der var den uvelkomne gæst. Hos rigtig mange mennesker, er “dårlig samvittighed” den uvelkomne gæst. Men dårlig samvittighed kommer altid! I stedet for at undgå den, så prøv at byde den velkommen. Typisk kommer den dårlige samvittighed, fordi vi er nogle mennesker, der ønsker det bedste for andre. Så dårlig samvittighed er egentlig bare et tegn på, at du er et godt menneske. Så byd den velkommen.

CASE: En ung kvinde henvendte sig. Hun havde været trist længe. Nu var det blevet så slemt, at hun havde haft tanker om, at hun ikke skulle være her mere. Hendes forældre mente derfor, at det var på tide, at hun fik talt med psykolog. Selv var hun lidt modløs. Hun mente ikke, at der var noget jeg som psykolog kunne gøre for hende. Hun havde forsøgt alt.

Ved første samtale spurgte jeg derfor: “du siger, du har forsøgt alt. Derfor har du ikke så meget tillid til, at jeg vil kunne hjælpe dig. Hvad er det, du har forsøgt?”

Den unge kvinde svarede, at hun bl.a. havde prøvet at gå på forskellige skoler og tage forskellige uddannelser, men ingen steder passede hun ind. Jeg spurgte om vi kunne forsøge at skabe et overblik over hendes mange forsøg på at passe ind. Det gik hun med til. Se nedenfor på billedet, hvad vi sammen kom frem til:

Den nu ret så fyldte tavle førte til, at den unge kvinde udbrød: “Det her gør mig endnu mere ked af det. Kan du ikke se, at jeg jo har prøvet alt.” Til det svarede jeg. “Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det. Du har virkelig gjort ALT hvad du kunne. Og det har ikke virket. Grunden til det var vigtigt at se på er, at det helt klart viser os, at hvis man kunne løse dit problem, så var det gjort. Så måske skal du stoppe med at forsøge at løse dit problem. Det virker jo tydeligvis ikke og jeg kan forestille mig, at det kræver enormt meget energi at gøre alle de ting, som du har forsøgt at gøre.”

Kvinden kiggede lidt uforstående, så jeg fortsatte: Hvad hvis nu jeg fortæller dig, at jeg har mødt rigtig mange mennesker, der ikke følte, at de hørte til. Faktisk vil jeg sige, at alle dem jeg kender på et tidspunkt i deres liv, har haft præcis den tanke, som du kæmper så meget med. Hvad tror du det betyder?

Den unge kvinde svarede: “måske at ingen hører til”. Jeg svarede: “ja sådan kan man godt se det. Det betyder også, at det er en meget normal ting at tænke som menneske. Faktisk kan vi hele tiden få bevist, at vi ikke hører til. På den måde er det at tænke det ikke ensbetydende med, at det er sandt og vi derfor skal gøre noget ved det. At tænke: “jeg hører ikke til” er mere en reaktion på, at vi som mennesker har meget brug for andre. Vores nogle gange ret irriterende hjerne laver ofte noget “troubleshooting”, for at undersøge mulige fare. Og det producerer derfor automatisk tanken om, at vi ikke hører til.” Kvinde: “det kan jeg godt se.”

Mig: “Så hvordan ville det være, at behandle tanken “jeg hører ikke til” på samme måde som, f.eks. tanken “der er blå mænd på mars”? Kvinden smiler lidt. Jeg fortsætter derfor: “Den ene tanke er lige så sand som den anden. De er begge tanker. Derfor er det vigtigt, at vi ikke forsøger at kontrollere tankerne med en masse handlinger, men lærer, at nogle gange, så dukker de bare op. Og det betyder ikke, vi skal handle på dem. Slip kontrollen med tankerne.”

Det er helt normalt, at vi mennesker tror, at det vi tænker og føler er sandheder. Der er rigtig mange af vores antagelser om os selv, som aldrig vil kunne modbevises. Vi vil altid kunne finde måder at bevise dem på. F.eks. vil selvbedømmelsen “jeg er dum” altid kunne blive sand, fordi vi hele tiden vil kunne finde andre, der er klogere. Og vi hele tiden vil kunne observere vores fejl. Selv når andre siger: “du er da ikke dum”, så vil vi – i vores stille sind – sidde og tænke: “det skal du jo sige, men du skulle bare vide.”. 

Vi har allesammen sådanne irriterende selvbedømmelser. Det er en del af det at være menneske og kunne sammenligne sig med andre. Hvis vi tror på indholdet i bedømmelserne, så kommer vi desværre til at bruge rigtig lang tid på at modvise dem eller skjule os. I stedet for skal vi lære at iagttage det, som vores drillende hjerne fortæller os. 

Billedet her viser 3 sætninger. Når vi tænker “jeg er dum”, så er det et eksempel på, at vi tror 100% på vores bedømmelse. Nr. 2 sætning 2jeg tænker, jeg er dum” viser, at vi er bevidst om, at det er noget vi tænker. Således har vi skabt en lille smule afstand til indholdet “jeg er dum”. Endelig viser sætning nr.3 “Jeg iagttager, jeg tænker, jeg er dum”, at vi har trådt endnu et skridt tilbage og kan nu se, at på vores tanker som bare tanker. Her er “jeg er dum” bare en i mængden af et stort tankehav, der produceres af vores af og til drillende hjerne. 

Positionen som iagttager er meget nyttig. Ved at træde tilbage og iagttage hvad vi tænker og føler, kan vi undgå at blive 100% opslugt af det. I stedet lærer vi at være til stede med indholdet, uden vi behøver at handle på det. På den måde forhindrer vi, at livet bliver fyldt med handlinger for at undgå vores irriterende selvbedømmelser. I stedet kan vi gøre det, vi har lyst til og det, der giver mening for os. 

Hvad giver mening for dig? Hvad har værdi? Hvordan vil du gerne være som person? Overfor dine venner, din familie, dig selv, din arbejdsplads? Disse og mange flere spørgsmål kan stilles, når vi undersøger, hvad der betyder noget for os i livet.

At få undersøgt sine værdier er en meningsfuld, men også en meget omfattende øvelse. Neden for ses billedet “Livskompasset”. Det viser 12 livsdomæner. Når jeg arbejder med klienters værdigrundlag, så hjælper jeg dem med at kigge på, hvad der – inden for et udvalgt domæne – er det, der betyder noget for dem. 

Dette arbejde kan give retning, håb, tristhed, ensomhed, skuffelse, handlekraft og meget meget mere. Uanset hvad, så bliver du tydelig på, hvordan du kan komme til at leve et liv med udgangspunkt i dine værdier. Uanset om livet byder dig negative oplevelser eller glæder. Når du kender dit livskompas, så har du dig selv med.