
Behandling af angst og stress i Roskilde
Stress og angst er to meget udbredte psykiske udfordringer for os mennesker. I deres grundstruktur er de begge helt naturlige og gode reaktioner, der har sikret vores overlevelse som art. Stressen fortæller os, når vi står overfor belastende omstændigheder, som vi derfor skal fjerne os fra efter et stykke tid. Og angsten fortæller os om fare, som vi bør undgå.
Der er et helt naturligt overlap mellem de to lidelser. Er du stresset, har du typisk et meget begrænset overblik og det kan give angstreaktioner, fordi du ikke kan overskue, hvad der kommer til at ske. Omvendt giver angstens konstante opmærksomhed på farer – f.eks. frygten for panikanfald eller bekymringer for ens helbred – et stabilt højt stressniveau.
Behandling af angst og stress
I vores psykologklinik i centrum af Roskilde er vi flere psykologer med lang erfaring med behandling af stress og angst hos både unge og voksne. Vi rådgiver også forældre til børn med angst og har samtaler med pårørende.
Vi har en metodisk bredde i klinikken, der spænder fra klinikkens oprindelige metodiske fundament Acceptance & Commitment Therapy (ACT) til eksistentiel psykoterapi, psykodynamisk terapi og self-compassion. Læs mere konkret om behandlingen af angst ud fra ACT her.
Tag kontakt
Det er langt fra alle der kontakter os, der har et veldefineret problem eller er afklarede med, hvorvidt det er det rigtige at kontakte en psykolog. Derfor er vi altid parate til at tage en uforpligtende snak. Enten telefonisk eller over mail. Vi kan desværre ikke tage imod lægehenvisninger. Vi kan indberette til Sygeforsikring Danmark for medlemmer og vi samarbejder med forsikringsselskaber, der har frit psykologvalg.
Ring til os på tlf. 53 790 900 eller send os en mail på info@act-partner.dk.
Almene stress symptomer:
- Indre uro
- Hjernebanken
- Hovedpine
- Mavesmerter
- Udmattelse
- Søvnbesvær
- Ubeslutsomhed
- Irritabilitet
- Ængstelighed
- Bekymringstendens
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Let til tårer

Vores erfaring med stress
Vi har set stress komme til udtryk på mange forskellige måder igennem tiden. Der er den type, der udvikler sig over tid, der kan starte som søvnbesvær, hovedpine eller dårlig vejtrækning og så udvikle sig til noget der minder om et kognitivt kollaps, hvor man husker dårligt, ikke kan overskue noget og er følelsesmæssige tyndslidt.
Der er også den mere akut opståede stress, der kommer i forbindelse med en voldsom begivenhed og som typisk også vil rumme mange angstsymptomer (f.eks. post traumatisk stress).
Uanset form skal stress tages alvorligt. Og der skal handles på at begrænse stressorer (det der belaster personen) med det samme.
Kommer du til os, vil vi derfor indledningsvist være opmærksom på at afdække din situation og undersøge om der er noget, der kan begrænse din stress inden for kort tid.
At mærke stress er normalt. Det er ikke i sig selv farligt. Det er en hensigtsmæssig reaktion på belastende omstændigheder og vi kan godt være i en stressende situation i et kortere tidsrum uden vi tager skade.
Men når vi ignorerer tegnene, så får vi problemer. Vores krop kan ikke tåle et konstant højt stressniveau. Derfor forsøger den at informere os om problemet undervejs. Fortsætter vi med at ignorere den, kommer de voldsomme reaktioner.
- “Jeg troede jeg var ved at få et hjertestop”
- “Pludselig kunne jeg ikke mere, så jeg græd og græd og græd”.
- “Til sidst kunne jeg slet ikke læse mine mails. Ordene de hoppede rundt.”
I livet vil vi alle møde belastninger fra tid til anden. At holde sig sund handler derfor ikke om at undgå belastninger, men om at håndtere belastningerne på sunde måder. Det kan vi hjælpe dig med.
Hos os i ACT Partner har vi en grundindstilling:
“vi skal hjælpe folk med at være dem de er”
Smerten kommer:
– Når vi ikke vil have de oplevelser, vi har haft.
– Når vi ikke vil have de følelser, vi har.
– Når vi ikke vil leve det liv, vi lever.
– Når vi ikke vil have den krop, vi har.
Der er som regel rigtig gode grunde til at ønske sig væk. Vi gør det for at undslippe ubehaget (sorg, smerte, tab, vrede). Men flugten fra dig selv medfører dels fortvivlelse og giver de psykiske sygdomme vi kender i dag, mens accepten af dig selv og ansvaret for dig selv giver tyngde og ro.
Læs mere om os psykologer her.
