Hvad er Angst?

Alle oplever angst. Det er en hensigtsmæssig mekanisme der skal sikre overlevelse hos levende væsener. I løbet af et liv, vil vi alle derfor mærke angsten, fordi vi uundgåeligt vil møde farer.

Professor i psykologi og en af ophavsmændene til ACT, Kelly G. Wilson har skrevet en bog om angst kaldet: ”Things might go terribly, horribly wrong” (Wilson & DuFrene, 2010). På en workshop i 2012 kom han med en indrømmelse. Titlen på bogen var forkert. I stedet for ”might” skulle der stå ”will”, for at cementere det faktum, at ting i livet VIL gå galt på et tidspunkt.

“Things might go terribly, horribly wrong” er dog ikke nogen dårlig titel, for en bog om angst. Netop den bekymring – at ting kan gå gruelig galt – er ofte central for personer, der oplever angsten som en hæmmende klods om benet.

 

  • ”Ting kan gå gruelig galt, hvis man ikke vasker hænder eller tjekker om man har slukket for vandet eller tæller mønstrene på toilettet.” (tanker kendt som OCD).
  • ”Ting kan gå gruelig galt, hvis man ikke går til lægen og får tjekket sine symptomer, når der på nettet står, at det kan være alvorligt. Måske kræft.” (tanker kendt som helbredsangst).
  • ”Ting kan gå gruelig galt, hvis man kommer til at dumme sig i sociale sammenhænge.” (tanker kendt som social angst).
  • ”Ting kan gå gruelig galt, når man skal til eksamen, fordi hvad hvis man pludselig ikke kan huske noget. Det er jo sket før.” (tanker kendt som præstationsangst og eksamensangst).
  • ”Ting kan gå gruelig galt, når man handler ind, fordi man sidste gang fik et anfald og måtte løbe ud fra indkøbscentret.” (tanker kendt som panikangst).

Man kunne blive ved med at finde ting, der kunne gå galt. Og det er lige præcis hvad vores hjerne gør. Dens kreativitet er nærmest uendelig. Den kan producere det ene frygtscenarie efter det andet. Selv når vi fjerner os fra verden, slukker tv og mobil, trækker gardinerne for og låser døren, så kan hjernen stadig gøre os bange og bekymrede.

Den egenskab er helt unik for os mennesker. Hvis vi var afsted i en skihytte og lukkede vores hund ude i kulden i et par timer, ville den pive og gø indtil vi åbnede døren, hvorefter den ville løbe taknemmelig ind og få varmen. Lukkede vi imidlertid vores kammerat ude i kulden, ville han efter et par timer være både vred, ked af det og samtidig meget bekymret for, om vi kunne finde på at gøre det igen.

Takket være vores unikke menneskehjerne, vil sådanne episoder blive lagret i hukommelsen og måske vil de definere mange fremtidige skiferier. Måske kan de endda danne grundlag for en mere bred mistillid til andre mennesker. Hvorfor?

 

Fordi vi for alt i verden vil undgå
at stå i så ubehagelig en situation igen.

Netop undgåelse er den typiske og helt forståelige metode, som vi mennesker bruger, når vi forsøger at kontrollere vores angst. Det er klart, at vi ikke har lyst til at opleve mere angst. Så vi forsøger både at undgå at mærke det, der sker indeni og det, som vi tror øger angsten i de ydre rammer. Og før vi får set os om, så vi er godt på vej ind i angsten hæmmende fængsel.

Hvad sker der, når vi oplever angst?

Når vi oplever fare, så reagere vi mennesker ligesom andre levende væsener med et veludviklet alarmberedskab bedst kendt som ”kamp/flugt/frys”-reaktionerne. For at forstå dette system i sin oprindelige, hensigtsmæssige form, så bevæger vi os tilbage til en mere primitiv tid, hvor vi levede i naturen.

Lad os sige, at vi i det fjerne opdager en løve!

Vi mærker kroppen stivne,
blodet begynder at pumpe,
pulsen stiger,
hænderne bliver kolde og sveder,
tankerne ræser afsted med mulige scenarier
vi kigger os febrilsk omkring efter enten et gemmested eller et våben.

Hele tiden vender øjnene hurtigt tilbage til løven, så vi ikke slipper faren ude af syne

Nu bevæger vi os frem til nutiden. Her er tingene mere komplekse. Der kan i princippet være løver alle steder. Har man dårlig økonomi, kan e-boks være en meget farlig løve, der vækker akkurat samme reaktion, som løven på savannen. Andre oplever at løverne gemmer sig på arbejdspladsen. De ligger og lurer og venter på, at man ikke når det, som man skal. Tankerne holder hele tiden fokus på dem og kroppen er derfor hele tiden i alarmberedskab.

Løven kan endda gemme sig inde i hovedet som nogle forfærdelige tanker, vi ikke har lyst til at tænke på. På den måde skal vi finde måder at undgå at tænke på det, vi frygter mest. Enhver der har prøvet at flygte fra sine tanker ved godt, at det ofte har den modsatte effekt. ”Tænk IKKE på en blå elefant” – og med ét ser vi en blå elefant for vores indre blik.

Hvorfor får vi den hæmmende angst?

Nogle studier peger på, at vi fra fødslen har forskellige temperamenter, der gør at vi reagerer forskelligt på de samme episoder. Nogle kan have et mere ængsteligt reaktionsmønster. Derfra begynder omgivelserne at forme os og det der i særdeleshed har betydning for vores måde at reagere på, er kvaliteten af relationen til vores primære omsorgspersoner (typisk forældrene). Vi kan opnå det, der kaldes en sikker tilknytning, hvor vi oplever en vis tryghed, der tillader os at gå ud og udforske verden. En usikker tilknytning til vores omsorgspersoner – f.eks. fordi de har været meget fraværende eller følelseskolde – kan derimod give en grundlæggende følelse af angst, så vi føler os usikre på verden og på at danne relationer til andre.  

Forældre kan også påvirke udviklingen af en mere hæmmende angst hos deres børn ved at være overkontrollerende eller ved selv at have angst og derfor udtrykke mange bekymringer over for barnet. Derudover er der i opvæksten nogle udviklingstrin, hvor det er meget normalt, at børn oplever angst. F.eks. har børn i perioder en tendens til at udvikle forskellige ritualer, for at skabe tryghed. Det er helt normalt. I nogle tilfælde tager angsten og ritualerne dog over og bliver forhindringer i hverdagen.

Angst kan også blive hæmmende, hvis vi – eller nogen tæt på os – oplever noget ubehageligt. Både noget der er meget voldsomt og livstruende (hvad der f.eks. kan give det, der kendes som PTSD), men meget mindre kan også gøre det. Vi kan være ude for en ulykke, miste en kær ven, opleve sygdom i familien. I USA talte man om flere tilfælde af meget specifik angst, der relaterede sig til indsættelse af Donald Trump som præsident. Folk frygtede simpelthen for verdens tilstand.

Vi kan udvikle hæmmende angst efter længere tids stress. Det kan komme mens vi oplever stress og det kan faktisk også snige sig ind på os, når vi oplever, at vi ikke længere mærker stressen.

Faktisk er alene det at leve og være menneske nok til at vække en eksistentiel angst i os. Alle er vi nemlig udsatte for det faktum, at vi skal dø og derfor oplever mange af os – ofte ubevidst – af en form for dødsangst, der bl.a. viser sig ved angsten for at gå glip af noget.

Dette er bare nogle udvalgte veje ind i angsten. Der findes uendelig mange flere. Det der er essentielt her er at angsten bliver først et problem, når vi forsøger at kontrollere den gennem undgåelse. Jo mere vi forsøger at kontrollere, jo større bliver muligheden for at opleve angst. Det er angstens onde spiral.

Sådan behandler jeg angst 

 

Kommer du til mig pga. angst, så er én ting helt sikkert. Du har forsøgt en masse, for at få angsten til at gå væk. Det kan være enormt udmattende og i perioder kan det føles som om, at angsten har overtaget dit liv. Det første vi skal gøre i terapien, er at få kortlagt dine mange forsøg på at fjerne angsten. Vi kalder den type handlinger for undgåelsesstrategier.

Typiske undgåelsesstrategier er:

  • At søge beroligelse ved at drøfte sine bekymringer med en eller flere personer.
  • At forsøge at distrahere sig selv. Mobilspillet Candy-crush er f.eks. en populær distraktion.
  • At tænke rationelt om sine bekymringer: ”jeg ved jo godt, det ikke er sandt.”
  • At undgå situationer, som kan give angst f.eks. at holde oplæg, sige noget i klassen, mm.

Når vi har et overblik over de handlinger, er det mindst lige så vigtigt, at vi finder ud af, hvordan du gerne ville have, at livet så ud. Her er det almindeligt at svare: ”jeg vil gerne bare være fri for angst”. Det svar kommer, fordi angsten har været så central en faktor i længere tid. Vi har svært ved at se ud over kampen med angsten. Jeg hjælper dig derfor til at definere nogle ting, som du gerne vil.

F.eks. hvis angsten har forhindret dig i at sige noget i skolen/på jobbet, så vil jeg høre dig, hvordan du gerne ville have gjort, hvis du skulle handle ud fra det, som giver mening og er værdifuldt for dig.

Med den type spørgsmål kommer vi tættere på det liv, du gerne vil leve. Det er vores fyrtårn i terapien – dvs. det, som skal vise vej, selv om der kan komme masser af uvejr undervejs.

 

Eksponering

Fra da af begynder det hårde arbejde. På vejen mod det meningsfulde liv, skal vi nemlig lige så stille have afviklet alle dine undgåelsesstrategier. Det kaldes at slippe kontrollen med angsten. Det betyder samtidig, at vi inviterer angsten med til bords. Det er fuldstændig sikkert, at den vil dukke op, når vi begynder at pille ved strategierne. Den form for terapi kaldes eksponering, da vi – i passende bidder – eksponerer dig for angsten.

Helt afgørende for det er, at du føler dig i stand til at være sammen med angsten. I terapien vil vi derfor arbejde med at mærke angsten og ligefrem byde velkommen til den. Jo mere du er i stand til at føle angst uden at behøve at handle på det, jo mindre vil den fylde i livet, da det ofte er alle undgåelseshandlingerne, der er dem, der fylder. Angsten fylder måske det, der svarer til konstant at bære rundt på en tennisbold, mens det at bære rundt på undgåelseshandlingerne sammen med angsten svarer til at bære rundt på et traktordæk.

Behandlingen vil indeholde en del hjemmearbejde. Der vil typisk også være mange flere øvelser i terapien, hvor vi bl.a. arbejder med dine tanker. Du skal være forberedt på, at du i begyndelsen ikke vil opleve en bedring på symptomerne. Typisk vil symptomerne stige i starten, fordi vi piller ved det, du plejer at gøre. Det er helt normalt. Det der også vil stige samtidig med symptomerne, er følelsen af mening. Og det er det afgørende. Studier af krigsveteraner med PTSD har vist, at man godt kan trives i livet, selv om man har mange psykiske symptomer. Det afgørende er, om du lever et liv fyldt med undgåelseshandlinger, hvor det er angsten, der sidder ved rattet. Eller om du lever et liv baseret på dine værdier, hvor du sidder ved rattet.

Jeg behandler alle former for angst.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg i vores samarbejde.

Det er forudsætningen for, at du kan få det bedre.

Har du derfor yderligere spørgsmål til angstbehandlingen,

er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Til pårørende

Når man lever sammen med en person, der har en hæmmende form for angst, kan det have betydelige konsekvenser for ens eget liv. Angst har det med at brede sig, når man bliver inddraget i den andens måde at kontrollere angsten på. Det kan være du må blive hjemme fra diverse aktiviteter . Det kan også være du gentagne gange skal berolige personen. Eller måske skal du kører personen, fordi han/hun er bange for selv at køre. Og meget meget mere. Det kan være opslidende og magtesløshed er en helt normal følelse hos pårørende.

Derfor kan det være en rigtig god ting som pårørende at komme med i terapien. Mange gange er din rolle i personen undgåelsesstrategier ofte med til at fastholde angsten hos den anden. Ved at deltage i de ofte utallige løsningsstrategier, så forstærker du illusionen om, at disse løsninger er brugbare. Det er derfor vigtigt, at du også får støtte til at trække dig ud af strategierne.

Det kan være enormt svært at trække sig ud, at andres undgåelsesstrategier. Vi vil jo så uendelig gerne hjælpe mennesker, vi holder af og det kan føles koldt og kynisk, at afvise dem, når de kommer med deres bekymringer.

Men du kan afvise med kærlighed. Du fortælle personen, at du holder af dem og derefter nægte at deltage i personens strategier. På den måde sender du det vigtigste signal, nemlig at du ønsker at drage omsorg, for den anden. 

Har du behov for særlig opbakning i perioden, hvor din bekendte arbejder med sin angst, så er du også meget velkommen til at booke et par individuelle psykologsamtaler. Det kan gavne jer begge i processen. 

Case: Helbredsangst og Google

 

En kvinde i 20’erne beskrev, at hun i tiltagende grad oplevede bekymringer i forbindelse med hendes helbred. Hun mærkede ofte smerte forskellige steder i maven, trykken for øjnene der nogle gange resulterede i svimmelhed og så havde hun ofte underlivsinfektioner. Hun forsøgte at spise sundt, dyrke motion og kontaktede lægen, når hun mærkede mavesmerterne. Det var efterhånden begyndt at fylde en del, hvorfor hun tænkte, hun havde brug for hjælp.

Ved første konsultation spurgte jeg, hvad hun først gjorde derhjemme, når hun mærkede mavesmerter. Kvinden udtalte, at hun forsøgte selv at finde et svar. Det betød, at slog symptomerne op på google. Indledningsvist var det rart at læse lidt om, hvad det kunne være. Men så var hele tiden links til nye hjemmesider med mere information og før hun havde set sig om, var det gået timevis med at læse om sygdomme. Jeg spurgte, hvordan hun havde det efter sådan en omgang. Kvinden svarede: ”Det er sådan lidt blandet. Jeg har typisk kvalme og kan godt mærke, at jeg panikker, når jeg har siddet og læst om sygdom. Samtidig føler jeg også, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at hjælpe mig selv. Det giver en form for ro.”

Hertil svarede jeg: ”Så hvis vi nu deler resultatet af din google-søgning op i kort- og langsigtede effekter, så kan vi konstatere, at på kort sig, så giver det både kvalme og en form for ro. Hvad giver det på langt sig?” Kvinden måtte tænke sig lidt om her. Hun svarede: ”jamen jeg har jo ikke funder løsningen endnu og det er ret frustrerende. Og jeg bliver ret ked af det og bekymret, når jeg tænker på det.” ”Har det fjernet dit problem, at google dine symptomer?”, spurgte jeg. Det afkræftede hun. Jeg foreslog derfor, om hun indtil næste konsultation, ville være villig til at afstå fra at google symptomer. Her mærkede vi begge at angsten tydelig kom på besøg i lokalet, da kvinden pludselig mærkede en handlingslammelse. Hun indvilligede dog i at prøve, da hun godt kunne se, at det muligvis var med til at øge hendes bekymringer.

Kommentar: Det er meget velkendt, at det at google symptomer, kan være med til at fastholde og nogle gange forværre den angstlidelse, der kendes som helbredsangst. Vi forsøger at håndtere usikkerheden ved noget, vi kan mærke i kroppen, ved at søge efter svar. Og på internettet er der et uendeligt antal svar. Det fastholdende moment er her, at vi ofte ved opleve en smule lettelse ved sådan en handling, mens vi typisk på langt sigt bliver mere bekymrede. Det er det, der gør det så svært at stoppe med. Så spørg dig selv om du får det bedre eller værre af at google – både på den korte og på den lange bane.

Skriv til mig her