CASE: Det er onsdag eftermiddag kl.16 og 10 ud af de 11 tilmeldte deltagere til holdet ”Mental Balance” er mødt. Det er nu sjette gang at Rødovre Sundhedscentre udbyder kurset til borgere med stress og psykisk ubehag. Deltagelse er frivillig og gratis.
Stemningen er lidt forsigtig, da det er første gang deltagerne ser hinanden. Underviser psykolog Louise Granby Byriel byder velkommen og kommer med praktiske oplysninger som deltagernes tavshedspligt, afbud, mm.. Der tales også om, hvordan man bidrager til egen og andres udvikling, når man deler noget i gruppen. For de fleste er det at være i en gruppe nyt og det kan føles overvældende.
I introduktionsrunden bliver deltagerne bedt om at fortælle navn, alder og én god ting, de har gjort for sig selv i dag. Det sidste vækker undren. Nogle smiler skævt og lader til at synes meget godt om den alternative intro. Andre bliver lidt urolige over opgaven. Hvad mon det rigtige er at sige her?
Uanset reaktion kommer alle med én ting de har gjort. Trods vidt forskellige baggrunde for at sidde på kurset, finder deltagerne mange lighedspunkter ved hinandens beskrivelser. Genkendelighed giver tryghed og fornemmelsen af at høre til i gruppen. Og tryghed og tilhørsforhold er forudsætningen for, at få noget ud af kurset. Så er vi i gang.
Sådan starter ”Mental Balance”. Kurset afholdes 4 gange årligt i Rødovre Sundhedscenter og er en af kommunens indsatser målrettet borgernes mentale sundhed. Rødovres sundhedsprofil fra 2017 viser, at hver fjerde borger i kommunen har et højt stressniveau. Det er velkendt, at længerevarende stress, kan føre til diverse følgesygdomme. I en undersøgelse af samspil mellem fysisk og psykisk sygdom, fandt Naylor et al. (2012) at hele 46% af Englands befolkning med mentale helbredsproblemer også havde langvarig sygdom som KOL, diabetes og hjertekarsygdomme. I Danmark skyldes 48% af alle førtidspensioner mentale tilstande, hvor der særligt er sket en stigning inden for de nervøse og stressrelaterede tilstande som årsager til pensionen (Borg et al. 2010). Derfor arbejder Sundhedsstyrelsen nu med et udvidelse de velkendte KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) med et ekstra M, for ”Mental Sundhed”. Det peger på vigtigheden af, at de lokale sundhedscentre kan tilbyde borgerne virksomme indsatser, særligt målrettet det mentale helbred.
I Rødovre Sundhedscenter har man valgt at samarbejde med ekstern konsulent i udarbejdelse af et passende undervisningsprogram. Mental Balance varetages derfor af ACT Partner v. psykolog Louise Granby Byriel. Valget af konsulent skyldes et specifikt ønske om at kurset skulle baseres på den terapeutiske tilgang ACT (Acceptance & Commitment Therapy).
Hovedformålet i ACT er at øge menneskers psykologiske fleksibilitet. Studier viser, at en stigning i den psykologisk fleksibilitet giver øget velbefindende og reducerer stress (Wersebe et al. 2017). Det modsatte af psykologisk fleksibilitet er psykologisk rigiditet. Et eksempel på det er, at vi forsøger at kontrollere hvilke tanker vi gerne vil have og hvilke vi ikke vil have. En umulig øvelse. Fleksibilitet opnås ved at give slip på kontrollen og i stedet fokusere på hvordan vi forholder os til tankerne.
I Rødovre er man også særligt glad for, at der i ACT er fokus på den enkeltes værdier. Netop at blive tydelig på, hvad der er vigtigt og hvordan man handler aktivt på sine værdier, er meget meningsfuldt hos en stor del af de borgere, som sundhedscentret møder. På den måde bliver der gjort op med uvaner og gamle handlemønstre, så der bliver plads til aktiviteter der giver trivsel og velvære.
Hvem kan deltage?
Rødovre Sundhedscenter indbød d.26. september 2018 til temaaften om Mental Sundhed (, hvor psykolog Louise Granby Byriel præsenterede øvelser fra Mental Balance. Efterfølgende ønskede flere deltagere, at komme på kurset, for som en deltager sagde, ”så kan man jo altid lære nyt, selv om man ikke fejler noget”. 
Selv om det er sandt, så udbydes kurset primært til mennesker med behov for hjælp. Derfor screener dygtige medarbejder i sundhedscentret de personer, der tilmelder sig kurset. I Rødovre ønsker man specifikt at tilbyde kurset til borgere:
- der oplever begyndende stress og ønsker redskaber til at mestre dette.
- som oplever udfordringer med at mestre deres hverdag, og ønsker redskaber til at bedre deres mentale balance.
- som er i beskæftigelse, og oplever en øget sårbarhed i arbejde og privatliv.
- der for tiden er sygemeldte på grundt af mental eller fysisk sygdom.
- der står uden for arbejdsmarkedet og oplever dette som en mental belastning.
Baggrunden for at opleve stress er vidt forskellige hos deltagerne. Noget er arbejdsrelateret, noget er relateret til private forhold, nogle har særligt hæmmende bekymringsmønstre, nogle lider af fysiske sygdomme, osv. Uanset baggrund kan alle få glæde af kursets redskaber, da det ikke specifikt henvender sig til ét problemområde. ACT er det, der hedder en transdiagnostisk tilgang, hvilket i bund og grund betyder, at redskaberne er relevante uanset psykisk problemstilling.
Hvad laver man på kurset?
Mental Balance er unikt udviklet og forfinet til de behov Sundhedscenter Rødovre oplever hos borgerne. Både kursets længde og indhold er løbende tilpasset i et kontinuerligt samarbejde mellem ekstern konsulent ACT Partner og flere af sundhedscentrets medarbejdere. Det er endt med en struktur med 6 undervisningsgange à 2 timer, hvor en psykolog guider igennem 6 forskellige temaer:
- Træf gode valg
- Hvad er vigtigt for dig?
- Overskud i hverdagen
- Når tankerne larmer
- Rum dig selv
- Overgangen til hverdagen
Tema nr. 5 ”Rum dig selv” skiller sig ud ved ikke alene at være baseret på ACT, men også i høj grad at basere sig på nyere forskning i self-compassion (på dansk: egenomsorg). Flere studier viser, at øget self-compassion forbindes med sundere psykologiske reaktioner på stress (Breines, Thoma et al., 2014; Friis et al. 2015). Deltagerne på Mental Balance lærer derfor helt konkrete teknikker til at yde omsorg over for sig selv – noget som virker fremmed for de fleste.
Alle undervisningsgange følger samme struktur. Først en ”landing” (en kort, guidet mindfulness-øvelse), derefter opfølgning fra sidst, hvor deltagerne deler deres erfaring med at afprøve øvelser hjemme. Så præsenteres dagens tema og endelig kigges på, hvad der kan øves hjemme til næste gang.
Som strukturen tydeligt indikerer, er det at prøve ting af for sig selv, helt afgørende i kurset. ACT udtales i ét ord (ikke A.C.T.), hvilket understreger tilgangens prioritering af handling. Kun ved at handle anderledes, får vi nye oplevelser. Og nye oplevelser kan være med til at øge vores psykologiske fleksibilitet. Deltagerne opfordres derfor altid til at prøve øvelser fra kurset hjemme. Som Louise (underviser) plejer at sige:
”Hvis det ikke giver mening for jer,
så lad være med at fortsætte med det,
men gør jer selv den tjeneste at prøve det af til næste gang.
Så ved I bedre, om det er noget for jer eller ej.”
Virker det?
Får deltagerne på Mental Balance det bedre? Et meget relevant spørgsmål, da der er utallige måder, man kan behandle stress i dag. Som beskrevet er indholdet på kurset tilpasset løbende – baseret på udtalelser fra deltagerne og Sundhedscentrets evalueringer af foregående hold. Derudover måles kursets effekt kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt vha.:
- WHO’s trivselsindeks (ved start og slut)
- et generelt spørgeskema fra Sundhedscentret
- deltagernes fremmøde
Kvalitativt tilkendegiver deltagerne ved sidste undervisningsgang hvad de har taget med sig fra kurset og hvad de vil arbejde videre med. For at undgå en for positiv fremstilling (da det er underviser, der indsamler udtalelserne), så evaluerer deltagerne også kurset skriftligt og anonymt.
Samlet set peger evalueringer på, at kurset øger deltagernes trivsel, giver dem redskaber de kan bruge i hverdagen og hjælper dem tættere på deres personlige mål.
- Deltagerne øger deres trivsel
Deltagerne udfylder WHO’s trivselsskema ved den indledende samtale i sundhedscentret og igen ved den sidste undervisningsgang. Baseret på disse resultater rapporterer 75% øget trivsel ved endt kursus.Deltagerne får selv deres scorer af WHO-skemaet ved sidste undervisningsgang og hvis det ønskes, drøftes resultatet i gruppen. En deltager med tilbagegang på trivselsscoren beskrev, at kurset havde synliggjort en række områder, der skulle ændres. Derfor oplevede personen øget ubehag, men også øget handlekraft. En anden deltager med tilbagegang undlod helt at prøve kursets redskaber af, hvilket er afgørende for at få effekt af dem. Endelig beskrev et par deltagere med tilbagegang hvordan nogle negative begivenheder som bl.a. dødsfald i familien, var afgørende for deres slutscore.
Trivselsscoren er er score, der i høj grad påvirkes af begivenheder i deltagernes liv. Både positivt og negativt. Således er det i flere tilfælde usikkert om det er selve kurset eller øvrige begivenheder i folks liv, der har haft betydning for scoren. Derfor suppleres scoren med øvrige kvantitative og kvalitative mål.
Bl.a. målsættes at 75% af deltagerne gennemfører kurset. Kurset er frivilligt, hvorfor deltagerne frit kan vælge om de vil gennemføre kurset eller ej. Gennemførsel peger således på et aktivt valg fra deltageren og antages ligeledes at pege på, at kursets indhold er relevant for deltageren.
På 5 ud af de 6 kurser er dette opnået. Ét kursus havde kun fremmøde på 64%, hvilket skyldtes, at 2 deltagere måtte stoppe grundet sygdom.
- Deltagerne benytter redskaber fra kurset i hverdagen
Til spørgsmålet om hvilke redskaber deltagerne tager med sig fra kurset, er svarene lige så forskellige som deltagerne selv. Det skyldes bl.a. at underviser opfordrer til at deltagerne selv kommer med forslag til hjemmeopgaver, så øvelsen passer bedst muligt ind i deltagerens egen hverdag. Nogle laver mindfulness-øvelser derhjemme. Nogle sætter bevidst tempoet ned. Nogle gør flere af de ting, som giver dem energi og mindre af det, som tapper dem for energi. Nogle sørger for at trække vejret. Osv.
Målet for kurset er, at 80% af deltagerne har taget noget til sig, som de benytter i deres dagligdag. Dette mål er opnået for alle 6 kurser.
- Deltagerne kommer tættere på deres personlige mål
På den første undervisningsgang bedes deltagerne om at sætte sig et mål for kurset. Instruktionen lyder således: ”Hvis du kunne opnå PRÆCIS det, du ville med kurset, hvad skulle det så være?”. Herefter bedes deltagerne aflive deres fornuft (hvad kan egentlig lade sig gøre) og i stedet turde tænke stort. Målet er deltagerens egen personlige guide igennem kurset og det, som skal sikre, at deltageren bevæger sig hen mod det, som han/hun ønsker.
Evalueringen af dette punkt har skiftet karakter, hvorfor der ikke er et entydigt resultat. I starten lød evalueringen: ”har deltageren opnået sit mål med kurset?”. Da målet typisk er noget, som deltagerne har ønsket at opnå igennem længere tid, er det ikke realistisk, at de på 6 uger når helt i mål. De fleste tilkendegiver dog, at kurset hjælper dem på vej mod deres mål.
Mental Balance vs. andre stresskurser
I flere kommuner findes gratis tilbud målrettet borgernes Mentale Sundhed. Roskilde Kommune har deres eget 10-ugers selvhjælpskursus målrettet personer med let til moderat stress, mens man i Solrød har valgt at tilbyde forløbet ”Åben & Rolig”, der indeholder 9 mødegange, hvor et afgørende element i kurset er at lære deltagerne at meditere.
Så hvad er så det rigtige? Hvad er ”Best Practice”, som det så fint hedder. Det spørgsmål kan kun den enkelte kommune svare på. Et stressbehandlingsprogram virker ikke i vakuum. Det forudsætter at de relevante mennesker bliver visiteret til kurset. Og det forudsætter at kurset rammer de behov, som borgerne har i den konkrete kommune. Selv om programmer som ”Åben & Rolig” har evidensen i ryggen, så forudsætter det stadig, at der er opbakning til forløbet i Sundhedscentret og at man mener at de borgere, der henvender sig, vil kunne få glæde af den meditative tilgang, som praktiseres i det konkrete kursus.
Mental Balance passer i Rødovre Sundhedscenter, fordi sundhedscentrets personale har været med til at sammensætte kurset samt visiterer relevante borgere til kurset. Såfremt kurset skulle foregå andre steder, ville det igen kræve et samarbejde og en forventningsafstemning mellem Sundhedscenter og ekstern konsulent, så man rammer rigtigt.
Spørg i dit lokale sundhedscenter
En søgning på forskellige kommuners hjemmesider afslører, at det ikke altid er helt nemt at se, hvad de lokale sundhedscentre tilbyder inden for mental sundhed. I visse tilfælde har kommunerne også andre relevante tilbud, der varetages af andre end sundhedscentret. Er du derfor i tvivl om der er et tilbud for dig i dit lokale sundhedscenter og kan du ikke finde noget om det på internettet, så er det bedste råd at kontakte centret og spørge.
Recent Comments