Psykologbehandling af ensomhed i Roskilde

 

I vores psykologklinik i centrum af Roskilde behandler vi unge, voksne og par og rådgiver forældre ud fra mange års erfaring i psykologfaget og ud fra anerkendte psykologiske metoder.

Ensomhed er typisk et tema, der gemmer sig under andre årsager til at henvende sig til psykolog. Lavt selvværd og ensomhed finder vi ofte sammen. Det ikke at opleve sig som en del af noget socialt. At tænke om sig selv, at man ikke er god nok til at være med. Eller at man er det mindst vellidte i en gruppe. Alt dette kan føre til ensomhed. 

Ensomhed kan for nogle betyde, at de ikke har nogle, som de er fortrolige med. Det kan også betyde, at man indeholder en grundlæggende tvivl på, at man er et godt menneske, der fortjener andres kærlighed. Den tvivl gør, at selv meget tydelige kærlighedserklæringer for partnere og børn, har svært ved at bryde igennem den sidste indre mur. Og den mur, giver en massiv ensomhed. 

Der er også tidspunkter i livet, hvor ensomhed dukker mere op end andre. Er du ung uden du er i gang med en ungdomsuddannelse, kan du føle sig udenfor. Ligesom når du er uden for arbejdsmarkedet. Og i alderdommen kan ensomheden også være voldsom og give betydelig mistrivsel. 

Behandling af ensomhed
Der er ikke en formel på, hvordan man i terapien går til ensomheden. Som beskrevet er ensomhed ikke en entydig størrelse. Dog ser vi ofte behandlingen centrere sig rundt om den enkeltes forhold til sig selv – at man er i stand til at acceptere sig selv, som man er. Kæmper du mod dig selv på de indre grænser, så har du svært ved at være alene med dig selv og det kan komme til udtryk som ensomhed. 

Behandlingen bliver naturligvis individuelt tilrettelagt ud fra det, som du præsenterer for os. Læs mere om vores psykologer her

Tag kontakt 
Det er langt fra alle der kontakter os, der har et veldefineret problem eller er afklarede med, hvorvidt det er det rigtige at kontakte en psykolog. Derfor er vi altid parate til at tage en uforpligtende snak. Enten telefonisk eller over mail. Vi kan desværre ikke tage imod lægehenvisninger. Vi kan indberette til Sygeforsikring Danmark for medlemmer og vi samarbejder med forsikringsselskaber, der har frit psykologvalg. 

Ring til os på tlf. 53 790 900 eller send os en mail på info@act-partner.dk.

Vi kan bl.a. hjælpe dig med:
  • Stress
  • Lavt selvværd/høj grad af selvkritik.
  • Livskrise
  • Angst
  • Helbredsangst
  • Generaliseret angst
  • Depression
  • Søvnproblemer
  • ADHD
  • Problemer i parforholdet.
  • At være pårørende til en syg
  • Smertehåndtering
  • Personlig udvikling
  • Forældrerådgivning ift.
    børns psykiske udfordringer
  • Unge i mistrivsel

 Hos os i ACT Partner har vi en grundindstilling:

“vi skal hjælpe folk med at være dem de er”

Smerten kommer:
– Når vi ikke vil have de oplevelser, vi har haft.
– Når vi ikke vil have de følelser, vi har.
– Når vi ikke vil leve det liv, vi lever.
– Når vi ikke vil have den krop, vi har.

Der er som regel rigtig gode grunde til at ønske sig væk. Vi gør det for at undslippe ubehaget (sorg, smerte, tab, vrede). Men flugten fra dig selv medfører dels fortvivlelse og giver de psykiske sygdomme vi kender i dag, mens accepten af dig selv og ansvaret for dig selv giver tyngde og ro.

Læs mere om os psykologer her.

Louise Granby Byriel

Aut. psykolog, ejer af ACT Partner