Psykologerne 

I ACT Partner Psykologklinik er vi psykologer med mange års erfaring med samtaler med mennesker. Vi sikrer dig høj kvalitet ved at supervisere hinanden. Vi kan hjælpe med en bred vifte af mentale helbredsproblematikker.  

Vi går meget op i, at møde dig på dine præmisser. Du ikke skal passe ind i en særlig form. Formålet er, at du skal være den, du er. Og med det udgangspunkt, kan vi sammen bevæge os hen mod det, du kommer for at få hjælp til.

Vores værdigrundlag

Værdighed

Værdighed er fundamentalt for alle relationer, vi indgår i. Værdighed understreger det faktum, at du har en egen værdi og det skal du mærke hos os. Når vi behandler hinanden værdigt, anerkender vi hinanden.

Nysgerrighed

Vi vil møde dig med nysgerrighed. Både i form af aktiv lytning, undrende spørgsmål og en åbenhed for ny information. Nysgerrighed gør det muligt at tilpasse terapien til dig og dine behov.

Ansvarlighed

Når du indgår i et behandlingsforløb, vil vi som behandlere tage et ansvar for dit mentale helbred. Vi har også ansvar for, at tilrettelægge behandlingen, så du kan bruge den. Og endelig har du som klient ansvar for at bidrage aktivt til behandlingen. 

Louise Granby Byriel

Autoriseret Psykolog, Ejer af ACT Partner

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og er autoriseret psykolog ved Dansk Psykolognævn i 2013. Jeg har arbejdet med terapi og udredning siden 2009. Først i en psykiatrisk praksis og siden 2015 som selvstændig.

Af uddannelse har jeg bl.a. 

  • En 2-årig uddannelse i Acceptance & Commitment Therapy
  • En 2-årig erhvervspsykologisk uddannelse. 
  • En uddannelse til mindfulnessinstruktør. 

Derudover har jeg forskellige kurser i Emotionsfokuseret Parterapi, Eksistentiel Psykologi, Self-compassion (MSC) og Feedback Informed Treatment. 

I 2009 traf jeg valget om, at ACT skulle være mit primære terapeutiske ståsted. Jeg erfarede, at klienterne kunne være dem selv, når jeg brugte ACT i terapien. Med ACT følger man ikke en snæver protokol, men møder klienten i øjenhøjde og arbejder ud fra det sted, hvor klienten er udfordret. 

For at dygtiggøre mig i ACT har jeg deltaget i 3 internationale og 2 nordiske ACT konferencer, jeg har været i bestyrelsen for det danske ACT selskab og jeg har flere tusind timers erfaring med metoden til mange forskellige problematikker. 

Abigael Cora Smith

Autoriseret Psykolog

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2013 og blev autoriseret ved Dansk Psykolognævn i 2017. 

Jeg har kurser i emotionsfokuseret terapi (EFT, 2023), sexologi (2024), kognitiv adfærdsterapi (KAT, 2019), metakognitiv terapi (2019) og Compassion-fokuseret terapi (CFT, 2020). Det er vigtigt for mig at være grundig i mit arbejde og være klædt på med relevant viden, for at kunne hjælpe mine klienter bedst muligt.

Mit metodiske udgangspunkt har ændret sig igennem tiden i takt med at jeg har fået mere erfaring for, hvad der virker i det terapeutiske rum. Aktuelt er jeg optaget af det emotionsfokuserede paradigme (EFT), hvor der er fokus på, at vores relationer typisk er dem vi trives eller mistrives i (eller mangler) og vores evne til at have og udtrykke vores følelser er afgørende for, hvordan vi har det. Jeg bruger EFT både individuelt og til par. 

EFT’en supplerer jeg med ACT (Acceptance & Commitment Therapy). Fra ACT bruger jeg bl.a. den indsigt, at vores følelser, tanker, adfærd ol. typisk har en funktion. Det er ikke altid åbenlyst hvad funktionen er og det er ikke altid, at vores adfærd virker efter hensigten. Men det er vigtigt ikke at tænke om vores følelser eller tanker, at de bare skal håndteres/fjernes, men først tillade undersøgelsen af, hvorfor de er der.  

Derudover har jeg både uddannelse og erfaring inden for pædagogisk psykologi, som jeg primært bruger til at vejlede forældre